Receptionisten er en nøgleperson, helt i front og altid i fokus. Gennem dette 6 ugers kursusforløb, opnår du de ønskede kvalifikationer, der kræves i branchen. Der arbejdes med gæsteservice, kundebetjening, kommunikation, samarbejde, regnskab m.m. samt de mange funktioner der dagligt udfordrer dig i jobbet.
Alle underviserne hos Berning & Leonhardt har stået ved "skranken" og kender alle de udfordringer der ligger i jobbet. Det betyder at vi med stor erfaring har kunne sammensætte et forløb, der er skræddersyet til netop det job. Vi lægger vægt på en aktiv deltagelse både i form af dialog, cases og rollespil, således at du får værktøjerne til at omsætte det teoretisk lærte til praksis. I forløbet vil der også være besøg af branchefolk. Vores mål er at give dig kompetencer inden for området, og give dig inspiration og motivation til, at få en udfordrende hverdag til at fungere endnu bedre – samtidig med at du udvikler dig. Alle modulerne er tilrettelagt som kompetencegivende AMU-uddannelser.
Virksomhedspraktik
Hele forløbet er tilrettelagt i samarbejde med branchens førende virksomheder, med hvem der også er aftaler om praktikpladser i det tilknyttede forløb (primært hotelvirksomheder) – se bagsiden for nærmere information.
Fag
Personlig udvikling til arbejde og uddannelse - Nr. 45362 - 5 dage.
Du lærer at tilegne dig ny viden og bliver motiveret til yderligere udvikling og uddannelse, med henblik på at matche omskiftelige behov på arbejdspladsen og arbejdsmarkedet. Der er fokus på håndtering af samtaler, herunder etablere kontakt og blive forstået af andre mennesker samt at tackle situationer, hvor du møder modstand. Derudover arbejdes der med udarbejdelsen af dit CV og ansøgninger samt vigtigheden af netværk og hvordan dette bruges aktivt i enhver henseende.
Organisationens strukturelle opbygning - Nr. 45984 - 1 dag.
Du lærer at kunne vurdere fordele og ulemper ved forskellige organisationstyper, i samarbejde med kollegaer og ledelsen. Ligeledes ser vi på, hvordan et hotel er opbygget organisatorisk og hvad der sker i de forskellige afdelinger - inklusiv virksomhedsbesøg.
Kommunikation og kulturforståelse - Nr. 45644 - 2 dage.
En del af jobbet er at byde mange forskellige gæster velkommen og derfor er det yderst vigtigt at du kender forskel på god service i forhold til de kulturelle forskelle som findes – hvad god service er for en kultur er måske dårlig service for en anden. Vi vender også de mange forskellige opgaver der forekommer og hvordan vi kan håndtere stressede situationer.
Problemløsning via telefon i et kundecenter - Nr. 40019 - 1 dag.
Du lærer at anvende assertion i forhold til kunder, kolleger og leverandører. Du lærer at analysere kundetyper og deres adfærd, håndtere reklamationer vanskelige samtaler samt kende forskel på konfliktoptrappende og konfliktdæmpende adfærd via telefonen og uden det fulde kropssprog til rådighed.
Indgående opkald i et kundekontaktcenter - Nr. 45997 - 2 dage.
Du lærer at sikre præcis ordreoptagelse, præsentere kunden for relevante oplysninger og indsamle og registrere informationer. Vi kommer til at arbejde specifikt med de teoretiske såvel som de praktiske ting vedr. booking og check-in situationer på et hotel. Vi arbejder både med øvelser, rollespil samt hele den praktiske del på et hotelsystem.
Udgående opkald i et - kundekontaktcenter - Nr. 45998 - 2 dage.
Efter kurset, kan du præsentere og servicere på en interesseskabende og tillidsvækkende måde, sikre præcis ordreoptagelse eller anden opfølgning på samtalen, indsamle og registrere relevante informationer samt afslutte |