Læringsprincipper

Vi underviser ud fra skolens fire værdier:

  • Professionalisme
  • Åbenhed
  • Ansvarlighed
  • Helhed.

Læringsprincipper 

Undervisere

Kursuscentrets undervisere tager afsæt i kundens forudsætninger, behov og forventninger, når de planlægger et kursus eller en uddannelse. De vægter branche, fagområde, indlæringsprofiler, læringsformer, mulige faciliteter og pædagogiske læringsredskaber. Vores planlægning af kurser og undervisning tager udgangspunkt i en konkret vurdering af deltagernes og virksomhedens forudsætninger og forventninger.
 

Kursister

Deltagerne på vores kurser og uddannelser bliver altid inddraget og ansvarliggjort i forhold til egen læring. Her anbefaler skolen, at man før et kursus eller en uddannelse tager en samtale med nærmeste ledere for at forventningsafstemme, hvorfor man tager kurset/uddannelsen, og hvad det skal bruges til bagefter. Det giver engagement og det rette fokus i indlæringen. Herefter kan vi give deltagerne overblik over undervisningen samt eget læringsforløb, og sammensætte det, så det passer bedst muligt ind i virksomhedens og den enkeltes hverdag. 
 

Læring er omdrejningspunktet

I al vores undervisning er læring omdrejningspunktet. Undervisningen binder teori og praksis sammen ved at inddrage deltagernes erfaringer i teorien og de praktiske øvelser. Når deltagerne afslutter kurset eller uddannelsen, er det vores mål, at deltagerne med det samme kan gå hjem og implementere det, de har lært, i hverdagen.
Undervisningen er, som oftest, baseret på en lang række praktiske øvelser, som forbinder en række principielle problemløsningsmetoder ved at inddrage konkrete oplevelser fra deltagernes arbejdsplads.
 

Evaluering 

Vi vil altid gerne blive endnu bedre! Derfor evaluerer vi løbende vores undervisningsforløb. Vi henter løbende ny inspiration i vores omgivelser og sørger for, at vores undervisere er kompetente på både det faglige og pædagogiske niveau. Vi anvender den løbende evaluering af kurset, undervisningen og uddannelsescentrets faciliteter til konstant at vurdere kvalitet for at have fokus på fortsat udvikling.

Til top