Mission

Erhvervsskolen Nordsjælland tilbyder erhvervsuddannelser, erhvervsgymnasiale uddannelser, efteruddannelser og 10. klasse, der imødekommer samfundets, arbejdsmarkedets og uddannelsessøgendes behov for og ønsker til kompetencegivende og/eller studieforberedende uddannelse.

 

 

Vision

  • Erhvervsskolen Nordsjælland vil være en central samarbejdspartner for lokale og regionale virksomheder, kommuner, organisationer og Region Hovedstaden, når det drejer sig om ungdomsuddannelse og om kompetenceudvikling inden for de tekniske og merkantile områder, og dermed bidrage til regionens vækst og uddannelses- og beskæftigelsesfrekvens.
  • Erhvervsskolen Nordsjælland vil være en højt præsterende skole, hvor elever og kursister gennemfører deres uddannelse med et højt fagligt niveau set i forhold til deres udgangspunkt.
  • Erhvervsskolen Nordsjælland vil have et inspirerende skole- og undervisningsmiljø, der fremmer læring, sociale relationer og personlig udvikling.
  • Erhvervsskolen Nordsjælland vil være en arbejdsplads præget af samarbejde og arbejdsglæde med kompetente og kvalitetsbevidste medarbejdere.
  • Erhvervsskolen Nordsjælland vil være en veldreven og klimavenlig skole med en optimal ressourceanvendelse.

 

 

Værdier

Vi arbejder og samarbejder ud fra følgende værdier:

Professionalisme: 

Vi udfører på alle områder vores arbejde på baggrund af høje faglige standarder og best practice.

Åbenhed:

Vi indgår alle i åben og konstruktiv dialog med hinanden og med elever, virksomheder og andre interessenter og samarbejdspartnere om bedre måder at løse opgaverne på.  

Ansvarlighed:

Vi tager alle et ansvar for skolens opgaver, og for at de løses i overensstemmelse med de regelsæt, som gælder for skolen.

Ressourcer:

Vi forvalter skolens ressourcer med omhu, og vi handler alle ud fra en viden om, at fremtiden afhænger af skolens resultater og omdømme.  

Helhed: 

Erhvervsskolen Nordsjælland udfylder en vigtig samfundsmæssig funktion i Nordsjælland i kraft af et tæt samarbejde med interessenter i lokalsamfundene.  

Til top