Velkommen
Projektet ”Udvikling med Udsigt” blev iværksat i sommeren 2009 af Erhvervsskolen Nordsjælland i et tæt partnerskab med kommunerne Halsnæs, Helsingør, Gribskov og Frederikssund.
Projektets formål er at tilbyde lokale tekniske skoler med udvalgte kompetencegivende erhvervsuddannelsesmuligheder i de fire partnerkommuner.
Målet er at løfte uddannelsesniveauet og dermed reducere såvel den nuværende som den fremtidige gruppe af borgere uden kompetencegivende uddannelsesbevis. Det sker bl.a. ved:
- At etablere lokale tekniske skoler
- Løbende optagelse.
- At foranke et bredt partnerskab med deltagelse af offentlige og private virksomheder, arbejdsmarkedets parter, job- og vejledningscentre samt uddannelsesinstitutioner
Partnerskabskommunerne arbejde for etablering af flere lærepladser i kommunale virksomheder og sikre løbende visitering til uddannelserne. Derved vil markant flere ledige og ufaglærte starte på en erhvervsuddannelse og opnå formel erhvervskompetence, og unge fra områdets afgangsklasser har mulighed for at fortsætte direkte i et uddannelsesforløb efter folkeskolen i lokalområdet.
Konkret skal partnerskabet udvikle og afprøve en ny opkvalificeringsmodel, hvis formål er, dels at forkorte vejen fra ledighed til uddannelse og beskæftigelse, dels sikre uddannelsesmæssig relevans i forhold til arbejdsmarkedets behov.
Projektet ledes af Erhvervsskolen Nordsjælland, i det daglige af projektorganisationen ”Udvikling med udsigt”, og gennemføres med økonomisk støtte fra bl.a. Den Europæiske Socialfond og Region Hovedstaden.


