Som kompetencecenter skal vi målrette voksen- og efteruddannelserne til lokale behov og sætte gang i den lokale udvikling til gavn for borgere og virksomheder
Det er ikke lige meget hvilke muligheder for efteruddannelse, der er lige om hjørnet. Hvis en regions mindre virksomheder typisk er inden for faget turisme, så nytter det ikke noget, at det lokale uddannelsessted tilbyder svejsekurser. Derfor starter 15 nye regionale kompetencecentre nu en række projekter, der skal undersøge hvilken form for efterud-dannelse, de lokale virksomheder efterspørger nu og på længere sigt.
Denne viden skal omsættes i skræddersyede tilbud om efteruddannelse, der løser uddannelsesbehovene.
Erhvervsakademiet Nordsjælland er et af de nye regionale kompetencecentre, der i et koordineret samarbejde med regionens uddannelsesudbydere, skal forestå kompetence-udviklingen i regionen.
Bevilling fra Den Europæiske Socialfond
Som led i Undervisningsministeriets "Udviklingsprogrammet for kompetencecentre i lærende regioner", har der været gennemført en ansøgningsrunde for erhvervsskoler, AMU-centre og social- og sundhedsskoler rundt om i landet. 15 uddannelsesinstitutioner er blevet udvalgt, og får nu et tilskud til at indgå i udviklingsprogrammet. Institutionerne, som deltager i forsøget med regionale kompetencecentre, er udvalgt på baggrund af projekternes kvalitet og ønsket om at sikre en landsdækkende og institutionel spredning af forsøgsaktiviteterne.
Læs mere om udviklingsprogram for kompetencecentre (PDF)
Styrkelse af det lokale
Det overordnede mål med udviklingsprogrammet er at styrke uddannelsesinstitutionernes samspil med de lokale virksomheder. Projekterne har særligt fokus på de kortuddannede og på de små og mellemstore virksomheders behov for voksen- og efteruddannelse.
(Bemærk! PDF-format forudsætter Acrobat Reader installeret)
Download Acrobat PDF Reader