– en fremtidssikret mulighed
Spildevandsoperatøren er en nøgleperson på fremtidens rensesanlæg, idet opgaverne fordrer personer med et indgående kendskab til de forskellige arbejdsområder, processer og styringsredskaber, der i det daglige arbejde forekommer på et fremtids- og miljøsikret renseanlæg.
Spildevandsoperatørens arbejdsopgaver
Gennem uddannelsen arbejdes med kommunikation, samarbejde, prøvetagning, samt betjening af forskellige anlæg, herunder sikring og kontrolfunktioner, sammen med mange praktiske opgaver. Uddannelsen giver forståelse for de grundlæggende principper i arbejdet i team og andre arbejdsgrupper, herunder forståelse for miljø og sikkerhed.
Uddannelsen som operatør er projekt- og LEAN orienteret, der integrerer fagene i naturlige helheder med udgangspunkt i de krav der stilles til fremtidens medarbejder på et rensningsanlæg. Der indgår 6 uddannelsesmål i spildevandsoperatøruddannelsen.
Alle kurser i tilknytning til uddannelsen er tilrettelagt som kompetencegivende AMU-uddannelser. I forbindelse med efterfølgende erhvervsuddannelser vil de følgende AMU-uddannelser være meritgivende, såfremt de er relevante i forhold til den aktuelle uddannelse.
Uddannelsen veksler mellem teori og praktike arbejdsopgaver i tilknytning til egen arbejdsplads og er tilrettelagt i forhold til de arbejdsopgaver, den enkelte medarbejder efterfølgende skal kunne løse.
Som operatør arbejdes der med, styring, prøvetagning, slambehandling og overvågning af moderne og højteknologiske anlæg, arbejdsopgaver medarbejderen dagligt møder som nye udfordringer i en højteknologisk arbejdsdag.
Hent datooversigten for uddannelsesforløbet efterår 2010 (PDF)
Hent folder om hele uddannelsen (PDF)
(Bemærk! PDF-format forudsætter Acrobat Reader installeret)
Download Acrobat PDF Reader
Uddannelsen afholdes i samarbejde med Erhvervsakademiet og Laborantskolen Nordsjælland - begge beliggende i Hillerød.
|